|
Af Henrik Nielsen Bornholms Tidende
Nye værtsfolk på Det Lille Hotel
Efter fire år som værtspar på Det Lille Hotel i ellekongstræde overlader Lone og Claudi Kofod søndag tøjlerne til Jette og Per Koefoed, som dermed får opfyldt en mangeårig drøm om at prøve et eller andet på egen hånd. De havde ikkelagt sig fast på, om det skulle være hotel, restaurant eller noget helt tredje, men da Det Lille Hotel blev sat tilsalg, blev ønsket pludselig konkret. - Vi kender Lone og Claudi i forvejen, og vi syntes, det kunne være hyggeligt at køre det videre, de har opbygget, siger Per Koefoed. -Det er et lille hotel med atmosfære og personlig betjening, og det betød rigtig meget, tilføjer Jette Koefoed. Det bliver hende, som får sin daglige gang i hotellet, hvor hun som udgangspunkt bliver eneste medarbejder. Per Koefoed beholder sit job som kok på Bornholms Frie efterskole i Nyker. - Det bliver mig, der står for det. Det har været dejligt, at jeg i de sseneste 14 dage har kunne gå her sammen med Claudi og Lone. Gæsterne er meget ofte gengangere, og det hele er så intimt og hyggeligt. Det er ikke bare et "nøglehotel", og der er ikke 17 forskellige receptionsfolk, siger Jette Koefoed.
Sidste arbejdsdag Jobbet som hotelvært bliver noget af et karrierespring for Jette Koefoed. Hun kommer fra et job sompædagogmedhjælperi Vestermarie Børnehus, og hun har ingeer erfaring med hotelbranchen, inden hun træder til som Det Lille Hotels blæksprutte. - Hun har holdt sin sidste fridag, siger Per Koefoed om sin kone. Ja, det har jeg, istemmer Jette Koefoed. Hun er også indstillet på, at jobbet ikke bliver et almindeligt 8-16 job. - Til gengæld er det vores eget, siger hun. For Per Koefoed betyder købet af Det Lille Hotel, at han ikke længere har fri, når han får fyraften på skolen i Nyker. I stedet forsætter arbejdsdagen på hotellet, og han forventer ikke, at der bliver tid til at bruge lige så meget tid på bordtennis som tidligere. Det er ikke kun hotellet det nye værtspar har købt. De har også købt den tilhørende bolig og flytter fra Hasle til Rønne i forbindelse med hotelkøbet. Med sig har de tre børn, hvoraf den ældste til sommer rejser til Aalborg for at læse videre.
LIDT VEMODIGT.
Hvor Jette og Per koefoed tager hul på et nyt kapitel med Det Lille Hotel, så afslutter Lone og Claudi et. I de sseneste fire år har de drevet hotellet, som de selv har bygget op fra ingenting. Selv om de selv satte hotellet til salg, har det ikke været nogen nem tid, siden aftalen med Jette og Per Koeofed faldt på plads. - det har været nogle hårde uger, når de faste gæster har sagt farvel. De er kommet med blomster og chokolade til os. Det har været meget rørende, siger Claudi kofod. - Det har været svært at vænne sig til tanken, tilføjer Lone Kofod. Siden den spæde begyndelse for fire år siden har de oplevet en enorm opbakning fra lokalbefolkningen, som har sendt mange gæster hen til Det Lille Hotel. Det har været utroligt vigtigt at have bornholmernes opbakning, siger Claudi Kofod. Den færste gæst tog sit værelse i brug to dage før den offecielle åbning, og med det samme begyndte han at promovere Det Lille Hotel over for andre, der besøgte Bornholm. Det samme har flere af hotellets andre gæster gjort, og mange af gæsterne er kommet igen og igen. Vi har fået enormt mange Stamgæster, så det er lidt vemodigt at sige farvel. Hotellet er vores eneste hjemmeboende barn, siger Lone Kofod.
    Kære Gæster Vi siger mange 1000 Tak for alle de gode oplevelser vi har haft med jer gennem vores opstart og følgende fire år med Det Lille Hotel. Det har været fantastisk og I har givet os mange gode minder som vi vil tage med os i vores "rygsæk". Vi håber, at I vil give ligeså mange gode minder til vores efterfølgere, Jette & Per Koefoed, som fra den 16. maj 2011 vil køre hotellet videre i samme ånd.
Kærlig hilsen Lone & Claudi
   
Da vi hele tiden er obs. på vores gæsters behov og ønsker, kan du nu ved tidlig afrejse (før morgenmaden) bestille gratis "Breakfast pakke" til hjemrejsen. Den skal blot bestilles dagen før senest kl. 17.00.
HUSK der er mange andre fordele ved at bo på DET LILLE HOTEL f.eks. gratis high speed trådløs internet adgang (20 Mbit) samt fladskærms-tv på alle værelser, gratis kaffe,the, cappuccino, kakao m.m., dejlig morgenmadsbuffet med blandt andet diverse pålæg og frisk frugt. Herudover er her personlig betjening og gode parkeringsmuligheder.
Det Lille Hotel har åbent hele året.
Vi minder om, at vi er et lille hotel med få værelser og derfor er det vigtigt, at booke sit værelse i god tid hvis man vil bo hos os.
Bornholm har meget at byde på. Om du er i bil, gående eller på cykel kan du let komme rundt på øen. De bornholmske busser tager cykler med så du kan nemt køre til den anden ende af øen og cykle rundt i området for til aften igen at tage bussen tilbage til Rønne.
|