PDF Udskriv Email

Nye Værtsfolk på Det Lille Hotel 

Journalist Henrik Nielsen Skrev følgende artikel den 13 maj 2011:

nye_folk2 
Lone og Claudi Kofod har solgt Det Lille Hotel til Per og Jette Koefoed. Med i købet har de nye ejere fået en masse bestillinger
så der bliver nok at se til.  Foto: Jens-Erik Larsen.

Efter fire år som værtspar på Det Lille Hotel i ellekongstræde overlader Lone og Claudi Kofod søndag tøjlerne til Jette og Per Koefoed,
som dermed får opfyldt  en mangeårig drøm om at prøve et eller andet på egen hånd.
De havde ikkelagt sig fast på, om det skulle være hotel, restaurant eller noget helt tredje, men da Det Lille Hotel blev sat tilsalg, blev ønsket pludselig konkret.
- Vi kender Lone og Claudi i forvejen, og vi syntes, det kunne være hyggeligt at køre det videre, de har opbygget, siger Per Koefoed.
  -Det er et lille hotel med atmosfære og personlig betjening, og det betød rigtig meget, tilføjer Jette Koefoed.
Det bliver hende, som får sin daglige gang i hotellet,  hvor hun som udgangspunkt bliver eneste medarbejder. Per Koefoed beholder sit job som kok på Bornholms Frie efterskole i Nyker.
- Det bliver mig, der står for det. Det har været dejligt, at jeg i de sseneste 14 dage har kunne gå her sammen med Claudi og Lone.
Gæsterne er meget ofte gengangere, og det hele er så intimt og hyggeligt. Det er ikke bare et "nøglehotel", og der er ikke 17 forskellige receptionsfolk, siger Jette Koefoed.

Sidste arbejdsdag
Jobbet som hotelvært bliver noget af et karrierespring for Jette Koefoed. Hun kommer fra et job sompædagogmedhjælperi Vestermarie Børnehus, og hun har ingeer erfaring med hotelbranchen, inden hun træder til som Det Lille Hotels blæksprutte.
- Hun har holdt sin sidste fridag, siger Per Koefoed om sin kone. Ja, det har jeg, istemmer Jette Koefoed. Hun er også indstillet på, at jobbet ikke bliver et almindeligt 8-16 job. - Til gengæld er det vores eget, siger hun.
For Per Koefoed betyder købet af Det Lille Hotel, at han ikke længere har fri, når han får fyraften på skolen i Nyker. I stedet forsætter arbejdsdagen på hotellet, og han forventer ikke, at der bliver tid til at bruge lige så meget tid på bordtennis som tidligere.
Det er ikke kun hotellet det nye værtspar har købt. De har også købt den tilhørende bolig og flytter fra Hasle til Rønne i forbindelse med hotelkøbet. Med sig har de tre børn, hvoraf den ældste til sommer rejser til Aalborg for at læse videre.

LIDT VEMODIGT.

Hvor Jette og Per koefoed tager hul på et nyt kapitel med Det Lille Hotel, så afslutter Lone og Claudi et. I de sseneste fire år har de drevet hotellet, som de selv har bygget op fra ingenting. Selv om de selv satte hotellet til salg, har det ikke været nogen nem tid, siden aftalen med Jette og Per Koeofed faldt på plads. - det har været nogle hårde uger, når de faste gæster har sagt farvel. De er kommet med blomster og chokolade til os. Det har været meget rørende, siger Claudi kofod. - Det har været svært at vænne sig til tanken, tilføjer Lone Kofod.
Siden den spæde begyndelse for fire år siden har de oplevet en enorm opbakning fra lokalbefolkningen, som har sendt mange gæster hen til Det Lille Hotel. Det har været utroligt vigtigt at have bornholmernes opbakning, siger Claudi Kofod.
Den færste gæst tog sit værelse i brug to dage før den offecielle åbning, og med det samme begyndte han at promovere Det Lille Hotel over for andre, der besøgte Bornholm. Det samme har flere af hotellets andre gæster gjort, og mange af gæsterne er kommet igen og igen.
Vi har fået enormt mange Stamgæster, så det er lidt vemodigt at sige farvel. Hotellet er vores eneste hjemmeboende barn, siger Lone Kofod.

********************************************* 
Journalist Holger Larsen skrev i Bornholmstidende den 14/4 :

Kok bliver hotelejer

 Det Lille Hotel overtages 15. maj:

Vi har længe haft en lille drøm.

Jette og Per Koefoed fra Hasle har købt Det Lille Hotel i Ellekongstræde i Rønne med overtagelse den 15. maj.
- Vi har længe haft en lille drøm om, at vi ville have et sted i den stil. Det Lille Hotel er en sund forretning, så vi tror på ideen. Heldigvis har andre også troet på os, så vi kunne få købet finansieret, siger Per Koefoed.
Per Koefoed oplyser, at han vil fortsætte i jobbet som kok på Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker. Jette Koefoed har opsagt sit job i Vestermarie Børnehus for at kunne passe hotellet og hygge om gæsterne i det daglige.

****************************************

Journalist Kim Holm Skrev i Rytterknægten 26/5-10.  (side 8-9)

 

Halløj på Det Lille Hotel

Vel er beliggenheden ikke den engelske sydkyst, og vel er det ikke Basil Fawlty, der styrer løjerne og tager sig kærligt af gæsterne, men charmen og atmosfæren kan med lidt god vilje henføres til det berømte - og berygtede - Fawlty Towers.

Det Lille Hotel i Rønne centrum er med sine lidt skæve rum, skarpe hjørner, trange gange og charmerende spisestue ikke prototypen på et strømlinet dansk hotel. Snarere holder sammenligningen med Fawlty Towers, hvor det er den hjemlige atmosfære og lidt alternative tilgang til et hotelophold, der driver forretningen. Og Basil, ja, han findes ikke, men Claudi han er stedets papegøje, mener Lone Kofod om sin bedre halvdel, der gerne slår en sludder af med gæsterne.Desværre for Claudi har han gennemgået en masse fejloperationer i knæet, men i stedet for at ligge og have ondt af sig selv der hjemme, nyder han at komme herned og hygge lidt om gæsterne. Han kan og må ikke arbejde, men snakketøjet fejler ikke noget, og kontakten med gæsterne har holdt ham oppe, hvor det har set sortes ud med helbredet, forklarer stedets "Sybil" - blæksprutten Lone, der til dagligt styrer butikken og klarer sig med lidt hjælp af datteren Camilla.

Opstart uden erfaring.

Det Startede i vinteren 2007, hvor Lone og Claudi Kofod købte bygningen af fagbevægelsen, der siden 1941 havde brugt den bl.a. som forsamlingshus Ungdomshjemmet og kontorer for den lokale afdeling af LO. Endnu tidligere var her faktisk hotel, Landmandshotellet, men det bar stedet ikke længere præg af. Så de to nye indehavere, der absolut ikke havde erfaringer med hoteldrift, kastede sig ud i en større ombygning og renovering, der efterhånden har skabt 13 værelser og 26 sengepladser- heraf nogle af værelserne som familierum med mulighed for ekstra opredning. I alt 392 kvadratmeter hotel og en lille hyggelig gård med borde og stole i sommerperioden midt i Rønne lige bag byens to torve og med forretningsliv, caféer, restauranter, biograf og musikhus i spytteafstand.  - Dengang i 2007 kunne jeg stadig arbejde, så på to måneder fik vi gennemrenoveret det hele efter alle regler og forordninger. Der blev isoleret, sat vinduer i, banket lofter, gulve og skillevægge op, lavet badeværelser til de fleste af værelserne og meget andet, så det var en større omgang, fortæller Claudi Kofod og roser Lone for indretningen, der rammer plet med hensyn til det nostalgiske og den hjemlige hygge, som parret lægger stor vægt på.

 

Vinterpriser hele året.

Uden den store markedsføring har parret således med Det Lille Hotel ramt lige midt ned i et behov, som bestemt ikke er minsket efter finanskrisen. - Vi "Praler" med, at vi kører med vinterpriser hele året, og prisen er fast pr. værelse. Efterhånden har det udviklet sig efter mund-til-mund-medtoden, og vi kan mærke, at efter finanskrisen har mange firmaer, forretningsfolk, sælgere, håndværkere, musikere, teaterfolk, - ja, selv de mere velbeslåede er også begyndt at bruge os, for når de først hører noget godt fra andre, så vil de også prøve, fortæller Lone Kofod. Faktisk vender en del af de firmarejsende tilbage som sommerferiegæster med familien, så på bare tre somre er stedet blevet en langt bedre forretning, end Lone Kofoed havde turdet håbe på fra starten. 

Stigende Omsætning.

På grund af finanskrisen mistede vi en stor fast firmakunde på små 200.000 kroner i 2009. Alligevel steg den samlede omsætning. Så i dag kan stedet i princippet godt betale løn til et ægtepar f.eks., slev om vi har valgt, at jeg foreløbig er alene, fordi vi godt vil nedbetale noget af invisteringerne lidt hurtigt, forklarer hun. - Det kræver så også, at man er til rådighed, og det er selvfølgelig lidt af en livsstil. Vi lægger nemlig stor vægt på kundeservice.Har gæsterne et problem, sørger vi for at hjælpe med at løse det. Selvfølgelig har vi nogle ind- og udtjekningstider, men hvis der er specielle ønsker, prøver vi at være til rådighed. - Heldigvis har jeg min mor til hjælp, hvis vi har behov, som f.eks. når jeg har været med Claudi på hospitalet til hans mange operationer. Hun nyder det også, og det har været en stor hjælp. - Og jeg er faktisk glad for, at vi ikke skal have en masse ansatte, for så er det nemmere at skabe den her hjemlige hygge, som vi går efter.

God Stemning.

- Vi har spurgt os selv, hvad det er vi selv efterspøger, når vi rejser, og det har vi så prøvet at skabe. - Her er f.eks. gratis kaffe elle kakao døgnet rundt, gratis trådløs internet og fladskærme med lidt forskellige tv-kanaler på værelserne. Og så er det også sådan, at hvis folk vil hente lidt take-away nede i byen - eller hente hvad de har lyst til i køleskabet mod betaling - så er de velkomne til at sætte sig i spisestuen og nyde det. Det benytter mange sig af, og her opstår ofte en rigtig god stemning, når folk sidder og hygger sig på kryds og tværs af bordene, fortæller hotelværtinden, der iøvrigt fremstår noget mere høflig og fremkommelig end sit engelske tv-modstykke. -Her er det gæsterne, vi forsøger at bringe i centrum og ikke omvendt. Det skal være et sted, hvor man kan komme i både arbejdstøj eller med høje stilletter - og alle får samme behandling, smiler Lone Kofod.